Dagens sang


Mathildes konfirmation 4. maj 2012

Fra gæster
& veninder

Melodi: Jeg en gård mig bygge vil

Vi skal ha' en dejlig dag.
Håber den blir' til behag.
Sku' vi ikke alle synge
et par vers til dig, vor skønne,
milde, glade konfirmand.
Alle har i sangen pant.

(far & mor)

Du blev døbt i rusk og blæst,
og der hjemme var der fest.
Oldefar han nød cigaren,
mon han også nu ka’ klar’en?
Flammerne til loftet gik!
Underholdningen unik!

(Morfar)

Fra det indre Nørrebro
Ud til Holte for at bo.
Der er nemlig skønt ’på landet’..
Fodbold, dans og meget andet.
Snart står drengene i kø
Nyd det nu - du skønne mø!

(Ulla & Ivar)

Du med mormor tit gik tur,
medens morfar tog en lur!
Hvorfor dit og hvorfor dat og
hvorfor siger hunde vov-vov?
Hvem ved alt på denne jord?
“Vi må hel´re spørge mor!”

(Mormor)

Skål!

Ud på hundeslædetur
Så' det svært at være sur
Du og Astrid sku' hunde lede
Og ikke under et tæppe sidde
Næse fingre storetå
Blev af kulde ganske blå

(Jakob & Lise)

Og på Kullen har hun vær't
stejle klipper, ikke svært.
For Mathilde og Simone
de had' bundet klatreskoene.
Som to geder strøg de op,
resten af os fulgte trop.

(Jonas & Elisabeth)

Hun et "beat-jump" danse vil,
der skal være tilsku'r til
farmor, farfar gerne kikker,
det er altid ganske sikker.
Spring og hop og bøj og vrid
det er Tildes bedste tid.

(Farmor og Farfar)

Glimt i øjet ser vi på
- dig Mathilde - let på tå
Lange ben og røde negle
håret krøllet - sat som kegle
Kalveknæet - med forlov
ser vi dig på jagt og rov

(Inge-Lise & Carsten)

Hun kan li’ makeup og ’friends’
Men dikteres ej af trends
Hjemme går hun rundt og nynner:
’Venter på mit liv begynder’.
Shopper lidt i ny og næ
Lufter Carlo – søde kræ!

(Rasmus, Rigmor, Susanne & Janus)

Skål!

Hold nu op en flot cigar!
Hvor mon looket kommer fra?
Vi har kendt dig helt fra baby
og si'r LIKE-LIKE - aldrig maybe!
Elsker klart at kende dig.
Knus og kram. Hurra i maj.

(Sidse, Kamille, Birgitte og Morten)

Thilde hun er super sej,
faktisk er hun lidt en steg.
Når hun med Maria danser,
de slet intet andet sanser.
Om så Milo og Sigurd slås,
Sillemus hun er der os´.

(Maria, Milo, Jens & Lene)

Når på tøsetur vi tar'
Lækre tøser, er vi bar!
Med plysjakker og seje briller
ZOO vi kommer og meget længere
Du den bedste, jeg elsker dig!
Mange minder, dem har jeg"

(Simone Harboe)

Storesøster kan li' mad,
det gør maven mægtig glad.
Mørbradbøffer er det bedste
Sticks 'n Sushi blir' det næste
Joe og juicen er et hit -
drengene de kan det shit.

(Sille)

Sigurd synger hele dagen.
Det' for højt, du sir for faen:
Kan du ikke være stille,
ved min søvn man ej skal pille.
Kan du se at skrubbe af,
så jeg mig en lur kan ta'.

(Sigurd)

Skål!

Hej Mathilde, søde tøs.
Nu går livet rigtig løs.
Du skal kysse mange drenge.
Gå i byen alt for længe.
Drikke øl og fyr' den af.
Med make-up og hullet bag

(Lis & Torben)

Tænk at du i mange år,
bar' har været ”en fra B”
Men nu er vi begge x’er,
og hvor det dog også frisker,
at ha’ dig - i mit liv,
for du er så positiv!

(Bolette)

Jeg vil aldrig være bleg,
For at følge dig på vej
Du kan altid stole på mig,
Jeg vil grine, græde med dig,
Mange knus det skal du ha’,
Herfra på din konfi dag.

(Bolette)

Når vi ofte øver dans
Går du helt fra vid og sans
Du kan hoppe, du kan springe
Du er faktisk ikke ringe
Men vi stolt til dig kan sige
At vi elsker dig min pige

(Josefine & Rikke)

Skål!

Ikke længe vil der gå
før gevinsten du vil få
Lange rækker fyldt med drenge
venter på dig – åh så længe
Mens du gi’r dig tid og ro
til at snøre dine sko

(Inge-Lise & Carsten)

Tilde, er min bedste ven
Snart vi tager flyet hen
Til 'Engeland' hvor vi skal lære
engelsk og dets atmosfære
Kære England - Here we come
Yes, it's Denmark we are from

(Caroline)

Mathilde, du er smuk og cool
Og så er du god i school
Uanset, hvad du vil være
Smed, frisør eller måske bager
Hepper vi på netop dig
For du er så supersej

(Klaus & Christina)

Selvom jeg ser yndig ud:
Stjerne øjne, marmor hud
Skal man ikke la sig narre:
Mine meninger er klare
Altid når jeg hen til mål

For min vilje er af stål.

(Laura, Lars & Ingrid)

Hold da kæft, vi ska ha fest
Om Mathilde er der blæst
Hun er nemlig konfirmeret
I sin tro velinformeret
Fuld af fart og godt humør,
er sin egen direktør.

(Karla, Charlie, Tine & Morten)